Rullende laboratorium besøgte Nordenskov-Næsbjerg skole

På Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg har 8. klasseeleverne arbejdet med det naturfaglige undervisningsforløb WeGrow, som udbydes af LIFE Fonden. Som afslutning på forløbet arbejdede eleverne eksperimenterende i et højteknologisk mobilt laboratorium, der besøgte skolen den 17. og 18. Januar. Formålet er at gøre flere børn og unge interesseret i naturvidenskab og teknologi.   

Verdens befolkning vokser og vokser, men der bliver ikke mere landbrugsareal til at dyrke fødevarer på. Så hvordan skaffer vi mad nok til alle på en bæredygtig måde? Det undersøger forskere i højteknologiske laboratorier rundt om i verden – og det samme gjorde de to 8. klasser på  Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg i undervisningsforløbet WeGrow. 

WeGrow og undervisningen i LIFE Mobil Lab er en bevilling fra LIFE Fonden – en erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte. Via undervisningsinitiativet LIFE ønsker fonden at vække flere børn og unges interesse for naturvidenskaben. Det sker blandt andet ved at tilbyde gratis naturfaglige undervisningsforløb og laboratoriefaciliteter til skoler i hele Danmark. På Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg har eleverne i de to 8. klasser netop afsluttet arbejdet med WeGrow med et besøg i LIFE Mobil Lab sammen med undervisere fra LIFE. 

“Laboratoriet var super godt indrettet og underviserne fra LIFE var meget kompetente og motiverende. Eleverne fik set forskerne lidt i kortene og arbejdede med materialer og teknologi, som vi i den daglige undervisning kan have svært ved at tilbyde,” fortæller Claus Larsen, der er lærer og naturfagsvejleder på Nordenskov-Næsbjerg Skole, afdeling Næsbjerg. 

Superplanter og smarte sensorer  

I undervisningsforløb fra LIFE arbejder elever undersøgende med virkelighedsnære samfundsudfordringer, der understøtter FN’s verdensmål. WeGrow understøtter verdensmål #2 om at stoppe sult. Alle forløb udvikles i tæt samspil med virksomheder, forskningsmiljøer og skoler, og samtidig lever de op til de politisk bestemte rammer, for eksempel Fælles Mål i grundskolen.  

WeGrow er udviklet i samarbejde med Novozymes, og eleverne skal arbejde med de samme metoder som forskerne hos Novozymes. De skal undersøge, hvordan mikroorganismer og sensorteknologi kan bruges til at give planter bedre vækstbetingelser og dermed et større udbytte af afgrøderne. Formålet er at producere mad nok til verdens voksende befolkning på en bæredygtig måde.    

Læs mere på www.LIFE.dk  

LIFE står for Læring, Idéer, Fascination og Eksperimenter. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.

LIFE står for Læring, Idéer, Fascination og Eksperimenter. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.  

Om LIFE Fonden  

·    LIFE står for Læring, Idéer, Fascination og Eksperimenter.  

·    LIFE Fonden er en ny erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte, der har til formål at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning samt styrke motivationen og interessen for naturvidenskab hos børn og unge 

·    LIFE Fonden driver det landsdækkende og almennyttige undervisningsinitiativ LIFE, der udvikler naturfaglige undervisningsforløb til skoler og ungdomsuddannelser. I LIFE Forløb arbejder elever undersøgende med virkelighedsnære samfundsudfordringer, der understøtter FN’s verdensmål. LIFE Forløb er gratis at anvende og uddeles som bevillinger fra LIFE Fonden. 

·    LIFE Fonden vil udover LIFE Campus etablere fire regionale undervisningslaboratorier rundt i landet og producerer i alt fem mobile laboratorier, der kan komme ud til skoler i hele landet.  

Om LIFE Mobile Laboratorier 

·    LIFE Mobil Lab er 65kvm store lastbiler indrettet som undervisningslaboratorier. Laboratorierne er bemandede med undervisere fra LIFE, som kan gennemføre undervisningen i samarbejde med læreren. 

·    LIFE Mobile Labs rummer blandt andet LAF-bænke, stereolupper og mikroskoper, der også anvendes i virksomheder og på universiteter. 

·    LIFE Fonden råder pt. Over to mobile laboratorier og forventer at producere yderligere 3. 

Om LIFE Forløb 

·    LIFE Forløb er naturfaglige undervisningsforløb til grundskolen. 

·    I et LIFE Forløb arbejder eleverne eksperimenterede med en virkelighedsnær problemstilling, der understøtter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. 

·    Alle LIFE Forløb er udviklet sammen med virksomheder eller forskningsinstitutioner.  

·    Der findes i dag fem LIFE Forløb, som skoler i hele landet kan booke og anvende: 

o  Enzymjagten, 6. klasse, natur/teknik, FN’s Verdensmål #12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, udviklet i samarbejde med Novozymes 

o  WeGrow, 8. klasse, biologi, fysik/kemi, geografi, FN’s Verdensmål #2, ”Stop sult”, udviklet i samarbejde med Novozymes 

o  Turbovækst, 9. klasse, biologi, fysik/kemi, geografi, FN’s Verdensmål #2, ”Stop sult” og 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, udviklet i samarbejde med Haldor Topsøe, udviklet i samarbejde med samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, DMI og PDC-ARGOS. 

o  Kræftens Gåde, 8. + 9. klasse, biolog, fysik/kemi, geografi, FN’s Verdensmål #3: ”Sundhed og Trivsel”. 

o  Mikrosafari, 1.+ 2. klasse, Natur-Teknologi, FN’s Verdensmål #15, ”Livet på Landet”, udviklet i samarbejde med arter.dk  

·    LIFE Forløb er gratis at anvende for skoler, da de uddeles som bevillinger fra LIFE Fonden. 

For yderligere information, kontakt venligst:  

Cathrine Pihl kommunikationskonsulent, LIFE Fonden  
Telefon: 21 21 94 01; e-mail: cpi@life.dk