Nordenskov volleyball er ude af herrernes landspokalturnering.

Forsiden ligenu
13. januar 2018 kl. 23:06
resized image
Højskoledag på Helle Plejecenter
7. januar 2018 kl. 19:49
resized image
Nyt fra Haircarebykristina
29. oktober 2017 kl. 20:36
Træls nederlag i en lærerig kamp:
Nordenskov volleyball er ude af herrernes landspokalturnering.
Print Kommenter Del
Sat på Byportalen af: Otto Jørgensen.
Dette var en kendsgerning efter lørdagens 90 minutters lange kamp mod Ålborg Volley i Helle Hallen.
Kampen blev tabt 1-3 (25-22, 23,25, 25-27, 18-25). En kamp som dog var meget tæt og hvor Ålborgs erfaring fra den bedste danske liga formentligt gjorde udslaget. Holdet fra Nordenskov var allerede inden kampen under pres, idet 2 af holdets centerspillere ikke var i stand til at spille. Søren Reimann pga deltagelse med ungdomslandsholdet i England og Søren Gregersen pga en brækket tå efter en feberredning og en bande under onsdagens træning. Holdets 2 resterende centerspillere Anders Graversen og Jacob Nielsen gjorde heldigvis en god figur og leverede gode blokader og var samtidig succesfulde i serven, hvilket forstyrrede Ålborg meget i deres forsøg på angrebsspil. 1 sæt vindes efter godt spil af Nordenskov, hvor holdet viste stor stabilitet i angrebsspillet i pressede faser, hvilket holdte HIK Ålborg fra fadet. 2. og 3. sæt var meget tætte. Nordenskov havde udfald i starten af 2. sæt og kommer bagud 0-6, som dog blev hentet ved 10 -11, hvorefter holdene fulgtes ad indtil slutningen af sættet, hvor dog Ålborg får overtaget med 3 point i streg og vinder sættet 23-25. Samme intense kamp om hvert point gjorde sig gældende i 3 sæt, som ender 25-27 til Ålborg. Holdet fra Nordenskov var fortrøstningsfulde til starten af 4 sæt og kommer da også godt fra land med gode server og forsvarsspil, men bliver hentet ved 12-12 efter at have været foran med 12-5. Herefter trækker Ålborg fra efter endnu en scoringsperiode med 6 point, førend Nordenskov får vundet serveretten tilbage. Sættet slutter 18-25 Efter kampen udtaler Cheftræner Simon Højen: Det var en møg træls kamp at tabe, samt at være ude af pokalturneringen. Vi følger godt med i de 3 første sæt og får også sat vores præg og styring på kampen. Desværre taber vi pusten til sidst i 4. sæt, måske blandt andet fordi vi ikke bruger vores indskiftninger optimalt i 4. sæt. Set i et større perspektiv er det dog sådanne kampe som denne vi som hold lærer rigtig meget af, og det er vores fornemmelse, at vi ikke er så langt fra at kunne matche de bedste hold i Danmark. Næste kamp er søndag d. 5.11 kl. 16.30 i Helle hallen, hvor Bedsted fra Thy kommer på besøg. Ventet nederlag i damers landspokal Damerne i 2 division fra BVC-Nordenskov Volley spillede også landpokal i lørdags i Helle Hallen. Ikke helt uventet løb holdet mildes talt ind i en storm fra ligaholdet, Elite Volley Århus. Kampen blev tabt 3-0 og var overstået på en time. Sætcifrene 25-13, 25-8 og 25-8 taler deres eget sprog om hvor stor forskel, der er på 2 div og Volleyligaen, men det var en lærerig og trods alt en stor oplevelse at møde så stort et hold.

Kommenter artiklen
Angiv fornavn og efternavn. Skriv din kommentar i kommentarboksen og klik på send knappen. NB: Skriv altid i en god tone! Upassende Kommentarer fjernes, gå efter emnet - ikke personen!

Skriv kommentar


Annonce

Artikel info

NUIF


Kontakt:

syver1974@hotmail.com
26 79 40 31
www.nuif.dk


Artikel hentet: 416 gange


Kontakt Byportalen:

info@nordenskov.dk
31 66 44 28


Artikel relateret
14. november 2017 kl. 20:43
Pligtsejr til Nordenskov volleyball
29. oktober 2017 kl. 13:23
Sejr til Nordenskov over talentmaskine fra Odense
29. oktober 2017 kl. 13:19
Sagt på vestjysk: Træls nederlag