Helle Hallen satser på stor messe til efteråret

Forsiden ligenu
7. september 2018 kl. 21:25
resized image
7. september 2018 kl. 21:14
resized image
Øse Sangkor
5. juni 2016 kl. 07:41
Helle Hallen satser på stor messe til efteråret
Print Kommenter Del
Sat på Byportalen af: Otto Jørgensen.
Helle Hallen satser stort, når hallen den 16. og 17. september relancerer det gode gamle dyrskue i helt nye former. Mælkefestival er navnet på den nye messe, der lige som koen får fire ben at stå på. De fire ben består af en fødevaremesse med fokus på mælkeprodukter, et dyrskue med malkekvæg og kødkvæg, en erhvervs- og boligmesse samt en sport- og fritidsmesse. Men det er ikke det hele. I halen på dette bindes et politisk telt med ”Speakers Corner”, hvor der udover valgflæsk også serveres mad og drikkevarer til de mange gæster. Dertil komme forskellige former for underholdning. - Målet er at sætte fokus på profilering af virksomheder, landbruget, foreninger, erhvervs- og byudvikling, samt bosætning i vort område. Kort sagt masser af inspiration, underholdning og kontakter, som kan skabe en udvikling, siger Helle Hallens centerleder, Peder Foldager. Han forventer, at flere end 10.000 gæster vil besøge Mælkefestivalen. Det store antal besøgende skal lokkes til Helle Hallen af flere end 250 stande med spændende produkter og ikke mindst gratis entre. - Planlægningen af Mælkefestivalen er i fuld gang, og en del stande er allerede solgt, fortæller Peder Foldager fra Helle Hallen: - Vi håber på op mod 250 udstillere, siger projektkoordinator Lars Sillesen. Helle Hallen har et tæt samarbejde med lokale foreninger, som har været med i planlægningen og som vil bidrage med masser af frivilligt arbejde op til og under afvikling af Mælkefestivalen.En af disse foreninger er Helle Ridecenter, som ligger tæt på pladsen. Ridecentret tager sig af hestene. Mindre dyr kan naturligvis også besigtiges, så Mælkefestivalen byder på meget mere end blot et enkelt muh eller to, lover Peder Foldager og Lars Sillesen.

Ugeavisen

Kommenter artiklen
Angiv fornavn og efternavn. Skriv din kommentar i kommentarboksen og klik på send knappen. NB: Skriv altid i en god tone! Upassende Kommentarer fjernes, gå efter emnet - ikke personen!

Skriv kommentar


Annonce

Artikel info

Helle Hallen


Kontakt:

post@hellehallen.dk
75 19 51 11
www.helle-hallerne.dk


Artikel hentet: 1262 gange


Kontakt Byportalen:

info@nordenskov.dk
31 66 44 28


Artikel relateret
7. september 2018 kl. 21:35
Mælkefestival – en oplevelse for hele familien
7. september 2018 kl. 21:25
Årets Julefest
2. september 2017 kl. 18:58
Årets Julefest